Cataract er en uklarhed i øjets linse, som normalt er glasklar og gennemskinnelig. Linsen er placeret bag pupillen og regnbuehinden, og hjælper med at bryde lysets stråling, hvorved der dannes et skarpt billede på nethinden. Ved cataract findes en mindre eller større uklarhed i linsen, som forhindrer lysets passage. Uklarheden kan være placeret forskellige steder i linsen, og det er netop placeringen, der kan være afgørende for, om det pågældende tilfælde bedømmes som en arvelig cataract.

Cataract kan optræde i det ene øje, men som oftest i begge øjne, og udviklingen af cataract varierer ofte meget. De kan være stationære eller udvikle sig så langsomt, at hunden aldrig får synsbesvær heraf. I andre tilfælde modnes en cataract meget hurtigt, og linsen bliver totalt uklar og mælkehvid. Dette medfører, at hunden bliver blind på det ene eller begge øjne.

Cataract forårsager ingen smerte og kan opstå på hvilket som helst tidspunkt i hundens liv.

Der findes mange årsager til cataract. Kraftig vold mod øjet, stofskiftesygdomme, sukkersyge, infektioner, forgiftninger, radioaktiv stråling og andre sygdomme i øjet f.eks. PRA, RD eller betændelse i regnbuehinden. En hyppig årsag til cataract er imidlertid en medfødt arvelig fejl.

Arvelig cataract er fundet hos mange racer: Alaskan Malamute, Afgansk Mynde, Amerikansk Cocker Spaniel, Boston Terrier, Engelsk Cocker Spaniel, Dværg- og Mellempudel, Dobermann, Gravhund, Retrieverracerne, Rottweiler, Samojede, Sibirian Husky, Tibetansk Terrier, Welsh Corgi og mange flere racer.

I enkelte tilfælde er den arvelige cataract medfødt. Hyppigst ses den arvelige cataract dog at optræde i de første år af hundens liv (3-5 års alderen).
Arvegangen er kendt hos flere racer, hvor der er tale om en simpel recessiv (vigende) nedarvning, mens arvegangen hos andre racer anses for at være dominant med forskellig penetrans (gennemslagskraft). Hos mange racer er arvegangen ukendt.

I de fleste tilfælde kan det med sikkerhed afgøres, om der er tale om en arvelig cataract. Vanskeligere er det, hvis uklarheden er meget lille, eller har en for den pågældende race en usædvanlig placering. En gentaget øjenundersøgelse efter 6-12 måneder vil derfor kunne være nødvendig for at afgøre, om der er tale om en arvelig cataract. Undersøgelse af forældre og afkom kan også være aktuel for at afklare dette.

Hos ældre hunde kan ofte ses en grålig uklarhed af linsen, en såkaldt senil linsesclerose, der ofte fejlagtigt betegnes som cataract. Ved linsesclerose er der tale om en normal fysiologisk udvikling, der normalt ikke er årsag til nedsat syn for hunden.

En moden cataract medfører blindhed, og der findes ingen medicinsk behandling. En operation for cataract kan gengive hunden synet, såfremt cataracten ikke optræder sammen med sygdom i nethinden eller andre alvorlige øjensygdomme.