Hypoplasi af N. Opticus betyder underudvikling af synsnervehovedet (papilla), som så er under halvdelen af normal størrelse. Tilstanden forekommer hyppigst i kun det ene øje (unilateralt), men kan også ses på begge øjne (bilateralt), og kan da være vanskelig at diagnosticere uden sammenligning med alderssvarende hund af samme race.

Medfødt underudvikling af synsnervehovedet kan ses uden erkendelig påvirkning af synet og benævnes da mikropapil, hvorimod det benævnes hypoplasi af N. Opticus ved nedsat syn eller blindhed.

Tilstanden ses hos flere racer bl.a. Pudel, Collie, Shetland Sheepdog mfl.

Arvegangen er ukendt. Hunde med hypolasi af N. Opticus eller mikropapil bør ikke anvendes i avl.