Af Nerry Kamstrup
Hvad er irisatrofi
Irisatrofi er en nedbrydning (atrofi) af regnbuehinden (den farvede del i øjet). En sådan nedbrydning kan ske som et resultat af ældning eller som følge af kronisk inflammation eller glaukom (grøn stær).
Iris består af flere typer væv og i tilfælde af irisatrofi sker der en nedbrydning af såvel irisstroma som muskulatur. Oftest er det muskulaturen som nedbrydes i størst udstrækning. Dette bevirker, at pupillen ikke trækker sig normalt sammen som respons på lys.
Iris atrofi kan forekomme hos alle hunderacer, men synes at være mere almindelig i små hunderacer såsom chihuahua, minaturepudler og dværgschnauzer samt hos siameserkatte. Lidelsen ses hos midaldrende til ældre hunde.
Symptomer på irisatrofi
Iris atrofi påvirker ikke synet. Men da pupillen ikke er i stand til at trække sig normalt sammen, vil tilstanden medføre nogen grad af lysfølsomhed. Dyret vil derfor i stærkt lys misse med øjnene.
Irisatrofi er ikke altid ens udviklet i begge øjne. Derfor kan der ses uens pupilstørrelse (anisocoria).
Manglende pupilreaktion er et symptom som også forekommer ved andre og mere alvorlige øjensygdomme som f.eks. glaukom og alvorlige nethindelidelser. Derfor bør lidelsen ved en øjenundersøgelse differentieres fra disse sygdomme.
Behandling af irisatrofi
Der findes ingen behandling for iris atrofi, men tilstanden betragtes som godartet. I grelle tilfælde bør man beskytte dyret mod stærkt lys. F.eks. kan man lufte hunden tidligt om morgen eller i skumringen, hvor lysintensiteten er lav.