PRA står for ”Progressiv retina atrofi”, og er en øjensygdom, der giver fremadskridende svind af nethinden.

Ved en øjenundersøgelse undersøges nethinden blandt andet for symptomer på PRA. Dette ses som øget refleksion/genskin fra nethinden, ansamling af pigmentklumper (pigmentmigration), forsnævring af blodkar og afblegning af synsnerven. Alt dette er symptomer på udtynding (atrofi) af nethinden.

Sygdommen ses hos et stort antal racer, men alderen for sygdommens start er forskellig. Symptomerne begynder typisk med natteblindhed, hvor hunden ser dårligt i tusmørke og kan vægre sig ved at gå fra et oplyst rum til et rum med mørkere omgivelser, f.eks ved aftenens luftetur. Gradvis tabes også synet om dagen, og hunden ender med at blive blind. I nogle fremskredne tilfælde ses hos nogle racer cataract (grå stær) som følgesygdom.
PRA forekommer i forskellige former. Hos en række racer er prcd-PRA den hyppigste, bl.a. hos retreivere, pudel og mange flere (se www.optigen.com for en opdateret liste).

Der findes ingen behandling, der kan forsinke eller standse det fremadskridende tab af synet.

Sygdommen er arvelig, dv.s. at hunden har arvet sygdommen fra begge sine forældre. I de fleste tilfælde er der tale em en vigende arvegang (autosomal recessiv). Derfor behøver ingen af forældrene at have nogen tegn på sygdommen, selvom de kan give hvalpe med PRA.

Hvis hunden får diagnosen PRA, er der indført avlsrestriktioner. Hunden med PRA, dens forældre og afkom udelukkes fra avl, det samme bør gælde søskende. Blandt søskende vil 2/3 være bærere af sygdommen, så man kan sige, at der herved ”ofres” 1/3 frie dyr (hvis der ikke findes en blodprøve for påvisning af genet).

Hos nogle racer er sygdomsgenet for PRA påvist, og hos disse racer kan diagnosen stilles ved en blodprøve. Ligeledes kan bærere findes ved blodprøven. Denne viden kan bruges i avl, hvor man ikke må parre en bærer med en bærer. Hvis der er tale om en markørtest, og ikke en gentest, skal man dog være klar over, at diagnosen er mindre sikker.